Hvorfor Modulært

Når det bedste fra flere verdener mødes

Det modulære, skalerbare og ikke mindst flytbare byggeri byder på flere og flere fordele i en tid, hvor udviklingen går hurtigere og er mindre forudsigelig end vi har oplevet tidligere. Modulært byggeri kan netop moduleres, så de fysiske rammer understøtter udviklingen over tid.

Det modulære koncept tilbyder optimal fleksibilitet og muligheden for at lade bygningen forandre sig i takt med ændrede behov.  Enkelt, rationelt og bæredygtigt.

Modulets mange fordele

Moduler kan flyttes til nye lokationer og samles på nye måder. Herved minimeres mængden af energi og materialer der skal anvendes i den nye bygning.

Inden for mange områder er der et stort og stigende behov for mere fleksible, skalerbare og bæredygtige løsninger. Når vi bygger, bygger vi med baggrund i den viden vi har i dag. Og vi bygger til fremtiden, som vi tror den vil forme sig. Men den socialpolitiske udvikling, den socialfaglige udvikling, den demografiske udvikling er ofte svær at forudsige mange år frem. I hvert fald viser erfaringen at vi på det sociale område ofte har brug for at modificere, flytte eller nedrive eksisterende bygninger fordi udviklingen ikke gik helt som vi havde forudset.

I dag er kvaliteten af præfabrikeret modulbyggeri fuldt på højde med traditionelt byggeri og overholder alle kvalitetsstandarter. Ofte endda højere pga kravet til flytbarhed og tilhørende styrke til konstruktionerne. Dertil kommer fordelen ved at hele byggeprocessen foregår indendørs. Man undgår risikoen for vandskader ved helt at fjerne fugt og klimapåvirkning i byggeprocessen som - ud over at forlænge og fordyre byggeriet - også risikerer at gå ud over kvaliteten.  
Ofte vil modulært byggeri kunne opføres på den halve tid af, hvad det tager at bygge traditionelt. Bygningerne opføres 80-90% færdige indendørs hos producenten, mens byggegrunden samtidigt gøres klar til at modtage modulerne.

Njordrum Care moduler beklædes i varmebehandlet træ helt uden giftstoffer, som uden yderligere behandling har en holdbarhed på over 30 år og alle bygningsdele er nøje udvalgt, med fokus på funktionalitet, æstetik, holdbarhed og bæredygtighed og for hele tiden at ville træffe det bedst mulige valg.

Njordrum Care moduler er bygget i træ, hvilket giver en CO2 aftryk besparelse på 40% ift traditionelt byggeri. 

Kontakt os for at vende udfordringer til muligheder

Njordrum Care

Unikke arkitekttegnede boliger bygget på socialfaglige indsigter til mennesker med specielle behov.

Kontakt

+45 29 42 05 45
info@njordrumcare.com

Adresse

Filmbyen 19
8000 Aarhus C

© Njordrum Care

l