Bosted i Ny Højtoft
Understøttende arkitektur for mennesker med autisme

For et menneske med autisme er velbalancerede fysiske rammer helt afgørende for om en bolig også bliver et hjem
NY Højtoft er udviklet med fokus på at skabe hjemlige og værdige rammer for mennesker med behov for støtte i hverdagen. Bebyggelsen er organiseret som en mindre landsby med boligklynger omkring fælles funktioner,hvilket skaber en oplevelse af nærhed, identitet og tilhørsforhold. Den menneskelige skala bidrager til, at stedet opleves som et hjem frem for eninstitution.
Materialer og sanselighed
Materialevalget tager afsæt i robuste og ærlige materialer med varme og taktile kvaliteter. Træ, naturlige overflader og afdæmpede nuancer bidrager til et roligt og sanseligt miljø, hvor materialernes karakter skabergenkendelighed og identitet. Dagslys, udsigter og nærheden til landskabet er integreret som aktive kvaliteter i oplevelsen af stedet og styrker forbindelsen mellem bygninger og omgivelser.
Understøttende arkitektur
Projektet bygger på en forståelse af, at de fysiske rammer har betydning for både trivsel og hverdagsliv. Derfor er der arbejdet bevidst med balancen mellem privatliv og fællesskab, så bebyggelsen rummer forskellige muligheder for ophold, deltagelse og tilbagetrækning. Arkitekturen understøtter dermed den enkelte beboers behov og skaber rammer, der kan tilpasses situationer og livsrytmer.
Rammer for pædagogisk praksis
De fysiske omgivelser er udviklet med blik for depædagogiske indsatser, der udspiller sig i hverdagen. Bebyggelsen understøtterstruktur, relationer og individuelle tilgange gennem en disponering, der giverplads til både nærvær, fællesskab og selvstændighed. Målet har været at skaberammer, hvor den pædagogiske praksis kan udfolde sig naturligt som enintegreret del af hverdagslivet.
En sammenhængende hverdag
For medarbejderne er der skabt rammer, som understøttersamarbejde, overblik og nærvær. Fællesfunktioner, arbejdsområder og boliger indgår i en samlet helhed, der skaber gode betingelser for det daglige arbejde og styrker samspillet mellem beboere, medarbejdere og fællesskaber.
NY Højtoft er et projekt, hvor arkitektur, landskab og faglig indsigt er tænkt som en samlet helhed. Gennem en bevidst bearbejdning afskala, materialitet og fællesskaber er der skabt et miljø, der understøtterbåde den enkelte beboers hverdag og de faglige indsatser, som udfolder sig omkring den. Ambitionen har været at skabe et sted med identitet, hjemlighed og rammer, der bidrager positivt til menneskers liv og udvikling.
Landsforeningen Autisme har etableret en ny fond, hvis eneste formål er at udvikle botilbud til voksne med autisme, hvor arkitekturen tager udgangspunkt i autismespecifik viden både fra beboere, pårørende og fagpersoner. Botilbuddene vil blive opført geografisk i hele landet. Det første projekt bliver i Hvalsø i Lejre Kommune og står færdig i starten af 2024. Projektet er designet af Njordrum Care.






