Plejehjem med demens afsnit

Plejehjem med demens afsnit

Understøttende arkitektur skaber tryghed og livskvalitet

Plejehjemmet er designet og placeret som en egen "landsby" i landskabet, men samtidigt også i sammenhæng og relation til det omgivende samfund og bebyggelser i øvrigt. Fysiske og visuelle sammenhænge internt i bebyggelsen og mellem de forskellige beboere, motiverer til fælleskab, synergi og aktivitet. Udvikles med træ som det bærende materiale i både konstruktioner og facader. Således tilgodeses og fokuseres på visionen om en bæredygtig udvikling i balance med miljø og natur, fokus på reduktion af CO2 aftryk og ikke mindst en stærk tilknytning til landskabet og de rekreative kvaliteter fra uderummet.

Med en stigende levealder i samfundet, øges samtidigt antallet af borgere med særlige behov for omsorg og pleje - f.eks. ældre borgere og borgere med demens.

I vores senior og demenstilbud er der lagt særlig vægt på, at der såvel indendørs som udendørs skal være en hjemlig, hyggelig atmosfære – også selvom boligerne skal indrettes med ekstra fokus på funktion og særlige behov. I stærk relation til landskab og dermed natur formes senior og demens botilbuddet som en egen lille “landsby”, hvor et indre torv danner den trygge og genkendelige ramme for borgerne. Boligerne indrammer og skaber dermed det indre “torv” som bliver udgangspunkt for det fælles liv i bebyggelsen.

Med variationer i komposition, farver og facadestrukturer skabes en reference til netop forskelligheden i en landsby eller et boligkvarter. Stemning, diversitet og samhørighed til det omgivende samfund og beboernes pårørende, understøttes yderligere af muligheden for at også andre af områdets borgere kan handle hos bageren eller blive klippet hos frisøren.

Vil du vide mere?

Arkitekttegnede boliger bygget på socialfaglige indsigter til mennesker med specielle behov.