Ambitionen er at skabe en understøttende arkitektur, der aktivt bidrager til beboernes trivsel og udvikling. Derfor er bygningernes skala, rumforløb og materialer nøje afstemt efter de udfordringer og potentialer, mennesker med autisme oplever. Overskuelighed, forudsigelighed og tryghedszoner giver beboerne mulighed for at nærme sig fællesskabet i eget tempo, mens adgang til natur og variation i uderummene skaber balance og stimulans.

Ved ankomsten til stedet på Johs. F. La Cours Allé er det naturen, der først træder frem. De eksisterende træer og det kuperede terræn er bevaret og danner et roligt fundament, som de nye bygninger føjer sig nænsomt ind i. Facader i træ og et nedskaleret formsprog giver arkitekturen en diskrettilstedeværelse, hvor materialernes varme og enkelhed afspejler den omsorg og respekt, projektet bygger på. Mellem bygningerne opstår grønne uderum – smålommer af variation, hvor hverdagslivet kan udfolde sig i rytmer, der passer til den enkelte.

Det eksisterende hoved hus bevares som bostedets hjerte, hvor beboere og personale mødes til hverdagens aktiviteter. I projektets førsteetape etableres to bogrupper med ni boliger i hver, tilhørende fællesrum og personalefaciliteter samt to dobbelthuse, der giver plads til borgere med ønske om større selvstændighed, men stadig i nærhed til fællesskabet.

Indenfor er arkitekturen tænkt som et redskab for trivsel. Lyset er blødt og naturligt, og rumforløbene er enkle og forudsigelige. De indbyggede tryghedszoner fungerer som overgang mellem private og fælles områder, så beboerne kan bevæge sig ind og ud af fællesskabet på egne præmisser.

Projektet består både af renovering og reetablering af eksisterende byggeri samt modulært nybyggeri. Fokus har været på at skabe en arkitektonisk og helhedsskabende sammenhæng, som beboerne kan opleve som understøttende og værdiskabende i deres daglige liv.

Bostedets udformning skal samtidig understøtte og sætterammer for de professionelle, der dagligt arbejder for at skabe et rigt og udviklende liv sammen med beboerne. Arkitekturen er derfor organiseret medindsigt i stedets socialfaglige indsatser, så personalet har overblik uden at være påtrængende – med korte og logiske forbindelser mellem boliger, fællesrum og arbejdsfaciliteter samt fleksible zoner, der kan tilpasses forskellige pædagogiske indsatser.

‍